Danskfaget Essay Help

Essayet som genre


​Essayet er en af de tre genre i den skriftlige eksamen i dansk på stx. Det danskfaglige essay har mange ting til fælles med den essaygenre, man kan møde ude i den virkelige verden, men der er også nogle forskelle, idet reglerne for et danskfagligt essay er strammere på nogle punkter sammenholdt med det essay, man kan møde i aviser og på nettet. I det følgende vil du blive introducere til genren ved en generel beskrivelse, og efterfølgende vil de lidt strengere krav, der er til det danskfaglige essay, blive behandlet.
 
Ordet 'essay' kan oversættes med ’forsøg’ eller ’udkast’, og essayets er et skrivende subjekts udkast til en forståelse af et fænomen eller et forsøg på at beskrive et fænomen. Med det skrivende subjekt menes, at der er et tydeligt ’jeg’ i teksten. Et jeg, som beskriver og beretter om egne oplevelser, og som reflekterer herover.
 
Essayet indeholder passager, hvor ’jeget’ beskriver konkrete scener og beretter om personlige erindringer. På baggrund af disse iagttagelser foretager jeget en bevægelse og forholder sig nu abstrakt om emnet og reflekterer over emnet. En abstrakt refleksion, hvor ’jeget’ forholder sig til noget almenmenneskeligt eller noget generelt.
 
Når ’jeget’ er på det konkrete niveau, fortæller jeget om sine egne oplevelser og beretter om egne erfaringer eller erindringer typisk i en scenisk fremstillingsform med sanseindtryk, typisk skrevet i en lav stil og ofte i en parataktisk sætningsstruktur med brug af metaforik og oftest et tydeligt ’jeg’. Sætningernes struktur og længde varierer for at skabe et levende sprog. Disse sceniske beskrivelser bruges som afsæt for at sige noget generelt, abstrakt, almenmenneskeligt om emnet.
 
På det abstrakte niveau forsøger jeget at sige noget generelt om emnet, og her skal der holdes fast i essayet som ’forsøg’ eller ’udkast’. Det er ikke videnskab, så jegets bud på emnet på det abstrakte niveau udfoldes oftest med en svag styrkemarkør med formuleringer ”det kunne tyde på”, ”måske”, ”jeg tror”, ”det kan være forbundet med” – formuleringer, der alle åbner for en usikkerhed. Desuden skiftes pronomet ’jeg’ ud med ’vi’ og ’man’, netop for at manifestere det generelle, fællesmenneskelige. Den sceniske fremstillingsform forlades frem for en skrift med refleksioner med typisk hypotaktisk sætningsbygning, høj stil med mere komplicerede ord og komplicerede sætninger, som netop underbygger komplicerede sammenhænge på det abstrakte niveau. Metaforik kan også identificeres her, og ligeledes kan variation i sætningsstrukturer og sætningsopbygning. Det er vigtigt, at subjektet kommer med nogle bud på emnet på det abstrakte niveau. Der er typisk tale om generaliseringsargumenter – fra iagttagelser i det konkrete siges noget generelt på det abstrakte plan.
 
Essayet er på den måde netop ikke videnskab, og er ikke en videnskabelig artikel. Essayet er den begavede borgers refleksion over emner som fællesskab, kulturelle værdier eller litteraturens rolle i samfundet. Den har ikke baggrund i en videnskabelig undersøgelse og udgiver sig ikke for at være det. Essayet er en genre, der gør det muligt at forholde sig til mere kulturelle og abstrakte fænomener ud fra et grundlag, som er akademisk og ræsonnerende, men som ikke er videnskabeligt: Den behandler ikke empiri (data) på et videnskabeligt grundlag. Essayet er netop subjektivt; et subjekts reflekterende perspektiv på et emne, som giver modtageren mulighed for at tænke videre selv.
 
Historisk set stammer essayet fra renæssancen (1500-1600-tallet) og knyttes til personer, der har skabt genren: Michel de Montaigne (1533-1592) og Francis Bacon (1561-1626). Deres essays er meget forskellige – og de karaktertræk, der er beskrevet oven for, kan trækkes tilbage til dem begge: Montaigne med subjektet i en undersøgelsesproces, man ikke ved, hvor ender, og Bacon, som forholder sig til grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem individet og samfundet, individet og eksistensen. Montaigne og Bacon viser i deres forskellighed, hvor bred en genre essayet egentligt er.
 
Montaignes essay er typisk karakteriseret ved subjektive oplevelser, det spontane og åbne essay, som afsøger emnet, gerne i spring og markante skift. Montaigne undrer sig og undersøger sin egen psyke.
Bacon reflekterer mere logisk i sammenhænge og holder sig klart til emnet, som han får belyst ved at se det fra flere vinkler med et ønske om at opdrage og give bud på, hvordan man skal leve fornuftigt. Det er tydeligt, at de begge er et udtryk for renæssancen: på baggrund af individet i centrum søger de gennem fornuft at undersøge verden i al dens alsidighed.

Redigeret den 14. februar 2018
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Essayet som opgave

Hvad er et essay?
Dine overvejelser over emnet er i fokus – og emnet står tydeligt i opgaveformuleringen (ved 'Skriv et essay om x'). Du skal ikke analysere en tekst eller diskutere med andre
, men undersøge, reflektere over et emne


Din oplevelse eller opfattelse af emnet er i centrum. Det er ikke din holdning (det er kronikken) til et emne, men netop din oplevelse eller opfattelse
Essayet er karakteriseret ved
  • undersøgelse, overvejelse og refleksion med udgangspunkt i en grundlæggende undren: Hvorfor er krimier så populære i dag? Hvorfor er døden tabubelagt i børnebøger og film? Hvorfor forankres så mange nutidige bøger og film i et geografisk sted?
  • selvstændig tænkning. Det er DIN tænkning, ikke andres
  • ikke at nå frem til endegyldige svar
  • undersøgende, undren, refleksion - ikke have svaret og ikke argumentere for svaret
  • personlig overvejelser, essay'et afspejler din erkendelsesproces
  • færre 'regler'; det er ikke nemt at opstille en disposition for et essay. 
Man skriver på et flow, en erkendelsesproces, en guidet tur rundt i dine tanker om emnet.
  • bevægelse fra undren til undren – brug eventuelt åbne spørgsmål som generator for at komme videre i din refleksion.
  • iagttagelser i det konkrete, som danner baggrund for refleksioner på det abstrakte, generelle, almene niveau (generaliseringer). Tekstforlægget skal kobles til emnet - det er emnet, der er i fokus og ikke teksten. Teksten 
anvendes som et eksempel eller et udgangspunkt.
  • at man eksplicit gør opmærksom på inddragelse af teksten som led i sin refleksion. Udgangspunkt i tekst (billede eller tekst) .

Hvad skal du ikke gøre
-       ikke redegøre for tekstens synspunkt eller analysere dens hvordan, men koble teksten til opgaveemnet.
-       Vær ikke privat, men personlig...

Forarbejdet til et essay 
  1. Omskriv opgaveformuleringen, så det er helt klart for dig, hvad der er emnet, og hvad du skal komme ind på.
  2. brainstorm på emnet. Find vinkler. Brug hv-ord til at afsøge emnet og finde vinkler.
  3. Læs teksten og overvej, hvilke vinkler den kan give på emnet.
  4. Tænk også gerne i tematikker (modsætninger, kontraster), som emnet knytter sig til 
(ytringsfrihed, menneskets behov for, at det gode vinder over det onde, sprogets 
muligheder og begrænsninger).
  5. Lav et tankekort med fokus på at fastlægge iagttagelserne i det konkrete og de abstrakte pointer.


Dispostion for essay
  • 
indledning – ikke allerede komme ind på teksten her, men start din undren, eventuelt på baggrund af en personlig oplevelse. Dit skrivetidspunkt er netop der, du sidder og skriver, og er ikke et opfundet/fiktivt skrivetidspunkt
  • Hoveddelen indeholder dine væsentlige pointer og bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte
    • Læg gerne ud med en konkret oplevelse, du selv har været ude for eller kunne forestille dig ske, som er knyttet til emnet. Kobl denne konkrete oplevelse op til noget generelt om emnet. Brug det konkrete til at sige noget generelt, alment.
    • Hvis et begreb skal defineres, så gør det tidligt i essayet.
    • Bevægelsen imellem det konkrete og det generelle/abstrakt kan gøres ved beskrivelse af det konkrete (og teksten), som du kan bruge til at komme med et bud på, hvordan det generelt, alment forholder sig. Og tilbage igen i det konkrete for at søge nye mulige veje. Det behøver ikke at være konkret - abstrakt - konkret - abstrakt i konsekvente bevægelser, men må gerne blandes noget mere som konkret - abstrakt - andet abstrakt - konkret - abstrakt.
    • Fra undren til ny undren til ny undren. Det skal ikke være: og nu til noget helt andet, men være en ny undren ‘naturligt’ affødt af den forudgående undren og abstraktion. Det er en erkendelsesproces, hvor man arbejder ligesom i en labyrint, hvor man afsøger veje, som viser sig ikke at føre noget med sig.
    • Inddrag teksten med henblik på en pointe, som teksten har om emnet. Du skal ikke redegøre for teksten, men bruge en pointe fra den som afsæt for din refleksion. Kom gerne omkring teksten inden for de første halvanden side, men det er ikke et krav.
    • Inddrag din kulturelle viden om litteratur, film, filosofi, kunst - vis dig som det almen dannede, begavede menneske, der er vebevandret i kulturelt stof, du er.
  • Afslutning
em
    • en åben slutning
    • 
læseren skal gerne tænke videre
    • 
gerne stille et spørgsmål

    • og gerne nå op på et højt abstraktionsniveau med spørgsmålet

Sproglige karakteristika for Essay
  • åbne, ‘usikre’ forbinderformuleringer: ‘det peger i retning af’, 'dette kan tyde på', 'derfor kan 
man synes at', 'på den anden side, så’, 'jeg tror', 'måske'
  • brug af metaforer og klichéer
  • vender tilbage til et gennemgående eksempel eller metafor (skaber rød tråd)


Redigeret den 14. februar 2018
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

0 thoughts on “Danskfaget Essay Help”

    -->

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *